Vrå og Em pastorat

Em Kirke

Em Kirke fra sydvest
Em Kirke fra sydøst
Em Kirke fra nordøst
stregtegning
fotografik
alterfor
helgengrav
 

Kirken er åben for besøgende i sommerhalvåret fra morgenringning til aftenringning.
Find vej til kirken HER

Em kirke

Den lille, romanske kvaderstenskirke i Em er bygget i 1100-tallet. Efter en brand i 1300-tallet blev kirken genopbygget - formentlig ved lokale kræfter uden professionel ledelse, idet store mellemrum mellem granitkvaderne, navnlig i skibets nordmur, blev udfyldt mere eller mindre tilfældigt med munkesten.
Udvendig i skibets sydmur er indmuret en kvader med relikviegemme, en såkaldt "helgengrav", og foran indgangsdøren er oprejst en stor granitsten med plan overflade - begge dele formentlig rester af det oprindelige alter.
Tårnet, hvis underrum fungerer som våbenhus, er sengotisk. Det er bygget i munkesten, men blev skalmuret i 1868, hvorfor dette årstal står med murankercifre på tårnets sydmur.
I 1555 blev kirken, formentlig på grund af slet vedligeholdelse, dømt til nedrivning ved et "klemmebrev" fra Kristian III. Men sognets beboere sendte en delegation til kongen for at bede for deres kirke, og resultatet blev, at bestemmelsen om nedbrydning blev ophævet i 1558.

Nis Gertsen (1876-1958) var en lang årrække førstelærer ved Em skole og havde et indgående kendskab til sognets historie. I 1949 skrev han en beretning om Em kirkes historie, som nu ligger i præsteembedets arkiv. Læs Gertsens beretning nedenfor.

Kirkens inventar

alter
gudslam
døbefont
krucifiks
prædikestol
Peter
pulpitur
orgel
klokker
inri
interiør
alterblomster
alterengel
 
 
 

Altertavlen fra 1651, med staffering fra 1665, er i renæssancestil, men præget af den begyndende barok. I de to sidefelter står nadverindstiftelsesordene, mens der i hovedfeltet oprindeligt var et korsfæstelsesbillede. Dette blev i 1876 taget ud (og savet i stykker!) for at give plads for en gipskopi af Thorvaldsens velkendte Kristusfigur. I 1918 maledes et nyt korsfæstelsesbillede til hovedfeltet, men det var efter sigende "ikke helt vellykket" og er nu erstattet af et skriftsted, svarende til sidefelterne. Altertavlen bærer - efter en restaurering i 1916, hvor adskillige lag maling blev fjernet - de oprindelige farver fra 1665.

I altertavlens øverste felt er malet et Kristus-symbol, lammet med fanen, i sølv på blå bund. Billedet virker temmelig primitivt udført og står næppe mål med resten af den farvestrålende tavle.

Kun den øverste del af kirkens medtagne fod blev i 1912 udskiftet med en terningformet granitsokkel.

Det smukke sengotiske krucifiks har ført en temmelig omtumlet tilværelse. Det blev på et tidspunkt kasseret og lagt på loftet, hvor det blev glemt. Siden blev det fundet frem og deponeret på Hjørring Museum, men i 1938 blev det hjemtaget, restaureret og ophængt på sin nuværende plads på korvæggen

Prædikestolen i renæssance stammer fra 1603. I ét af de udskårne felter ses årstallet samt bogstaverne AOS, der sandsynligvis fortæller, at prædikestolen er skænket til kirken af den daværende kirkeværge, Anders Olufsen.

Ét af prædikestolens billedskårne felter, som viser Skt. Peter, bærende på Himmerigets nøgle og iført renæssancetidens klædedragt, knæbukser, vams og pibekrave.

Pulpiturforsiden i kirkens vestlige ende er et renæssancearbejde fra omkring 1600. Den øvrige del af pulpituret er nyudført i forbindelse med installationen af det nye orgel i 2000. I samme anledning blev forsiden restaureret. Pulpituret var tidligere anbragt på en bærende trækonstruktion, men hænger nu i stropper fra loftet.

Kirken fik nyt orgel i 2000. Orglet er bygget af Gunnar Fabricius Husted, Fredensborg, og orgelfronten er tegnet af arkitekt Jørgen Ussing Bømler, Løkken. Orglet har manual og pedal med 6 stemmer - principal, rørfløjte, oktav, tværfløjte, spillfløjte og subbas. Alle stemmerne er delt i bas og diskant, hvilket giver flere muligheder for registrering.

I kirkens tårn hænger 2 klokker. Den lille klokke til højre er fra 1567 og bærer inskriften: Sankt Jost er mit Navn, Gud hjælpe mig til Gavn! I 1946 blev der for midler, indsamlet i sognet, indkøbt en ny og større klokke. Den blev støbt på De Smithske Støberier i Aalborg og bærer indskriften: Jeg ringer ved Gry, jeg ringer ved Kvæld. Min Tunge forkynder Guds Naades Væld.

cookie information