Vrå og Em pastorat

2004 Korets kalkmalerier og kirkens atertavle restaureres

alter midlertidig
altertavle
hvælvingskappe syd
Kristus østkappen
nordkappen
vestkappen
kalkvandstreg
1670
evangelister
opstadelsebillede
altertavle 1
altertavle 2
altertavle 3
altertavle 4
Ruth Jensen
 
 

Korets kalkmalerier og kirkens altertavle restaureres i 2004 Menighedsformanden skriver:Koret i Vrå Kirke lukket fra 5. januar til påske. Vrå kirke har længe været nedslidt indvendig, som et gammelt hus jo bliver, når man gennem mange år kun laver den nødvendige vedligeholdelse. Tidens tand har gnavet i bygningen og det historiske inventar. Kalkmalerierne er blevet grå, altertavlens træværk revner, og malingen går af. Gulvlakken er boblet op på grund af solen, bænkene er elendige at sidde på, og malingen er slidt af mange steder. Kampestensmuren trænger også til hjælp, så der ikke trænger fugt ind i kirken. På væggene er der flere steder fugtskader og afskalninger osv. Derfor fik menighedsrådet i foråret arkitekt Erik Sørensen til at se på kirken og lave et restaureringsprojekt. Det sendte chokbølger gennem menighedsrådet, da vi hørte, at det ville koste knap 6 millioner kr. at få hele kirken ordnet. Da provstiudvalget havde behandlet sagen, fik vi da også besked på, at der ikke var penge til restaurering af Vrå Kirke før i 2008. Men samtidig fik vi et positivt svar fra Augustinusfonden, som var en af de fonde, vi havde søgt om tilskud til renovering af kirken. De ville give os 380.000 kr. til hjælp til restaurering af kalkmalerierne, men arbejdet skulle så sættes i gang inden for det næste år. Derfor har vi nu fået udarbejdet et delprojekt, der omfatter kalkmalerierne og væggene i koret. Et arbejde, der er vurderet til ca. 760.000 kr. De sidste penge har vi fået lov til at låne i stiftet. På det sidste er endnu en fond gået ind for at hjælpe os, nemlig en A.P. Møller-fond, der vil give os 311.000 kr. til at renovere altertavlen, hvoraf den centrale del er et træskærerarbejde fra slutningen af 1400-tallet, altså et historisk klenodie. Det har vakt stor glæde i menighedsrådet med sådan en håndsrækning, for altertavlen skulle alligevel tages ned og opbevares hos en konservator, mens arbejdet i koret stod på. Så kan han renovere den med det samme. Arbejdet går i gang her til januar, og første del af arbejdet varer til påske. I den tid lukker vi koret af, men kirkens skib er stadig åbent til gudstjenester og kirkelige handlinger. Vi laver et midlertidigt alterbord og døbefont. Vrå Skoles 5.klasser er i gang med at lave en midlertidig altertavle, som bliver sat op i kirken, og fra Kirkefondet låner vi en alterskranke, så gudstjenesterne vil foregå normalt. Så normale som de kan blive, når Ole Holm er på kursus hele januar måned. Efter konfirmationen vil Nationalmuseet arbejde videre på de 8 "medaljer" på skibets nordvæg, men kirken vil fortsat være åben. Vi ville selvfølgelig gerne have ordnet hele kirken nu, men da der ikke er midler til det, er vi glade for, at vi har fået mulighed for at begynde med det historiske inventar. Ingeborg Petersen

Og så går man ellers i gang. Korbuen afdækkes, og der etableres et midlertidigt alterparti: Den smukke altertavle er fremstillet af 5.-klasserne på Vrå skole - under ledelse af formningslærer Kirsten Sigh. Sidefløjene har gammeltestamentlige motiver: Adam og Eva i Edens have, Kain og Abel samt Noas ark - mens centerbilledet viser Jesu fødsel samt korsfæstelsen, begravelsen, opstandelsen og himmelfarten i ét. Og som basis en række engle. Og i koret, bag afdækningen og på toppen af et kæmpe stillads, er konservator Isabelle Brajer i gang med det store restaureringsarbejde: Her er det hvælvingskappen mod syd. Den tronende Kristus på østkappen. Alle steder fjernes snavs og lukkes revner. Endvidere fjernes de tilføjelser og rekonstruktioner, som konservator Eigil Rothe udførte med tørpigment, da kalkmalerierne blev fremdraget og istandsat i 1904. De vil senere blive påført igen, så kalkmalerierne - der i øjeblikket ser sørgeligt hullede og ufærdige ud - vil komme til at se ud, som vi kender dem. Blot i en renset og mere holdbar udgave. Nordkappen - Vestkappen.

Men undervejs indløber alarmerende nyheder: Menighedsrådsformanden skriver: Renovering af kalkmalerier.  Kapitel 2. Da vi i menighedsrådet sammen med Nationalmuseet planlagde renoveringen af kalkmalerierne, fik vi at vide, at det ville tage 3 måneder i kirkens kor og en måneds tid i skibet. Det ville koste ca. 380.000 - et beløb som Augustinusfonden donerer til os. Tidsplanen og det økonomiske overslag holder desværre ikke. Allerede et par dage efter at Nationalmuseets konservator Isabelle Brajer var startet på arbejdet, gav hun udtryk for, at maleriernes tilstand var langt værre, end Nationalmuseets folk havde observeret, da de gjorde deres forarbejde. Derfor indkaldte Isabelle Brajer og Kirsten Trampedach fra Nationalmuseet til krisemøde med menighedsråd, provstiudvalg og arkitekt, og der fik vi så at vide, at overslagspris og –tid var ramt helt ved siden af. For at gøre arbejdet ordentligt var de nødt til at bruge meget mere tid, og det ville koste langt mere, end det var budgetteret til. Et nyt overslag bare for kalkmalerierne i koret ville nu komme til at koste ca. 550.000 kr. i stedet for det oprindelige overslag på 380.000 kr. for malerierne i kor + skib.  Det var et fejlskøn, der ville noget. Umiddelbart lyder det af frygtelig mange penge at investere i en kirkevæg, men på den anden side er vi som menighedsråd forpligtet over for den kulturelle arv, som det gamle kirkehus jo er, og kalkmalerierne er en del af denne arv. Vrå kirke er kendt for sine kalkmalerier fra middelalderen. Støttet af provstiudvalget valgte menighedsrådet at lade Isabelle gøre arbejdet færdigt i koret. Malerierne i skibet må så vente, til vi finder flere penge. Tidsmæssigt kan hun først blive færdig sidst i maj. Det betyder, at konfirmation må foregå i det forkortede kirkerum. Fra menighedsrådets side beklager vi meget, at den oprindelige tidsplan ikke holder. I mellemtiden må vi så glæde sig over den farveglade altertavle, som børnene har fabrikeret – og også over den mere intime stemning, der opstår, når de kirkelige handlinger kommer tættere på menigheden. Ingeborg Petersen Altertavlen Mens kalkmalerierne bliver restaureret i kirken er altertavlen til behandling på konservator Kurt Nedergaards værksted i Aalborg. Her synes prisoverslag og tidsramme at holde, og arbejdet skrider planmæssigt frem. Oven i købet er der uforudsete gode nyheder fra denne kant, idet det er lykkedes konservatoren at finde Kristi venstre storetå! Den blev efter sigende knækket af det centrale billedskærerrelief ved en hårdhændet hovedrengøring for mange år siden, og formodedes forsvundet for altid. Det var derfor bestemt, at der skulle foretages en rekonstruktion. 

Men da Kurt Nedergaard skilte altertavlen ad, fandt han minsandten den savnede tå liggende mellem relieffet og bagpladen - lige til at lime fast på sin oprindelige plads! Så nu har Vorherre fået sin originale, middelalderlige lindetræstå tilbage:

En kalkvandsstreg viser, hvor langt rensnings- og restaureringsarbejdet er nået frem. Forskellen mellem de to områder er tydelig.
Konservatoren fortæller, at det var i sidste øjeblik, vores enestående billedskærertavle kom i kyndige hænder. F.eks. var Kristi hoved så ødelagt af borebilleangreb, at det stort set kun var malingen og det underliggende gips lag, der holdt sammen på det. Men nu er det gjort holdbart igen.  Også den store indramning fra 1670 restaureres.

M.C. Thranes staffering og malerier fra 1722 bliver rengjort, så man igen vil kunne se de fire evangelister. Og opstandelsesbilledet på overstykket:

Midt i maj har Isabelle Brajer færdiggjort arbejdet med kalkmalerierne. Og torsdag den 27. maj kan Kurt Nedergaard genopstille den restaurerede altertavle i kirken - stykke for stykke:

- og så har kirketjener Ruth Jensen én dag til at få gjort rent og pudset af, inden kirken med det nye kor kan tages i brug ved bisættelse og vielse pinselørdag. Og for hele menigheden til højmessen pinsedag.

Til toppen

efterår 2005 Omsætning af sydmuren

kvadre fjernes
murkerne
numrering
tilpasset
på plads

Omsætning af sydmuren på Vrå kirke efteråret 2005 I forbindelse med reparation af fuger på Vrå kirkes sydmur blev det opdaget, at muren på et sted ud for prædikestolen havde en bule, som det var nødvendigt at gøre noget ved.

Kvaderstenene er blevet fjernet - og det giver en sjælden anledning til at se, hvordan sådan en kirkemur ser ud i midten: en massiv masse af mørtel og marksten.

Det er denne murkerne, som med tiden har slået sig og presset kvaderstenene ud. Derfor skal der hugges af, så der bliver plads til yderstenene.

 De udtagne sten bliver omhyggeligt nummereret, så de kan komme tilbage på deres oprindelige plads.

Efter at murkernen er blevet tilpasset, bliver kvadrene lagt tiolbage. Det er et tungt arbejde!

Alle stenene er nu lagt på plads og venter på at blive fuget med kalkmørtel.

Til toppen

Efteråret 2006 Kalkmalerierne på skibets nordvæg restaureres

stillads
pinsebilledet
grundmaling
færdig resultat
fortsætter
indtoget
 
 

Kalkmalerierne på skibets nordvæg restaureres i efteråret 2006

Menighedsformanden skriver: De sidste kalkmalerier i Vrå kirke restaureres For 2 år siden blev kalkmalerierne i koret i Vrå kirke restaureret, og det pyntede på kirken. Men det medførte også, at kalkmalerierne i skibet med den berømte lutspillende gris kom til at se meget grå og triste ud. Det skulle dog gerne blive anderledes her i efteråret. Ved juletid sidste år fik vi doneret 1/2 million kr. fra Augustinus Fonden til at restaurere de sidste kalkmalerier. Arbejdet skal udføres her i sensommer og efterår. I uge 34 går murer Henrik Axelsen i gang med at stille stillads op i skibets nordre side for at reparere muren rundt om malerierne. Han bliver efterfulgt af b tømreren, der skal lave det endelige stillads til Isabelle Brajer fra Nationalmuseet, som vil påbegynde restaureringsarbejdet midt i september. Arbejdet med kalkmalerierne vil vare til ca. 1. søndag i advent. Kirken vil fortsat fungere til gudstjenester og andre kirkelige handlinger, men der vil kun være siddepladser i kirkens sydside. Ingeborg Petersen

Og nu er arbejdet så godt i gang. Man skal lige vænne sig til det store stillads, som fylder godt i kirkerummet

Isabelle Brajer er startet med billederne mod øst. Her er det pinsebilledet, som er blevet renset og har fået huller fyldt ud. Det er virkelig et minutiøst pillearbejde, der foregår

Derpå lægges der grundmaling over de udførte reparationer. Her arbejder Isabelle Brajer på Marias ansigt.

Efter endt arbejde er det færdige resultat kommet til at se sådan ud. En ganske markant forskel!

Og sådan fortsætter arbejdet oppe og nede, billede for billede.

Her arbejder Isabelle Brajer på Indtoget i Jerusalem

Til toppen

Oktober 2010 til april 2011 Kirken restaureres invendigt

Vrå Kirke renoveres indvendigt - oktober 2010 til april 2011

Den sidste etape af den gennemgribende renovering af Vrå Kirke, som tog sin begyndelse med lægning af nyt tag, er nu gået i gang. Der forestår et stort arbejde med gulv, bænke, varme, farver, lys, teknik og meget mere. Men vi håber og forventer, at det færdige resultat bliver indsatsen værd, så vi kan tage en smuk kirke i anvendelse påny skærtorsdag den 21. april 2011.
Her på siden vil der løbende blive lagt billeder ind, så du kan følge med i, hvordan arbejdet skrider frem.

Billeder fra oktober 2010
Renoveringsarbejdet påbegyndes mandag den 4. oktober. Det første, der sker, er at epitafium ...

... prædikestol ...
... og krucifiks tages ned og sendes til konservator Kurt Nedergaard i Aalborg. Det var ham, der i 2004 udførte konservatorarbejdet på altertavlen, og nu skal han også tage sig af kirkens øvrige historiske inventar. Kurt Nedergaard står endvidere for at finde de farver, der skal være på kirkens træværk.
Alter og altertavle bliver i kirken under renoveringen, så her er tømreren i gang med at pakke altret ind, for at det ikke kommer noget til.
12. oktober: I koret er alter og døbefont nu beskyttet af trækasser og kalkmalerierne af plasticinddækning ...

Orglet i tårnrummer er ligeledes puttet i en stor kasse.
Det første byggemøde i kirken - med arkitekten, Erik Sørensen, menighedsrådet og håndværkerne.
19. oktober: Bænkene er nu kørt til oplagring hos tømreren, hvor de skal bygges om og blive en del mere siddevenlige, end de har været hidtil. Også trægulvet under bænkene er fjernet, og endelig fjernes flisebelægningen i gangene.
Fliserne i koret er allerede forsvundet. I uge 43 ankommer en arkæolog fra Nationalmuseet, som skal se til, at der ikke ligger store historiske skatte gemt i de øverste jordlag.

27. oktober: I er meget støvet kirkerum (derfor lyspletterne fra blitzen) undersøger arkæolog Heidi Marie Møller Nielsen fra Nationalmuseet sammen med håndværkerne sandet for at se, om der er interessante ting at se. Umiddelbart findes der intet - heldigvis, for det ville have forsinket renoveringsarbejdet væsentligt.

 November 2010

3. november: Under arbejdet med at reparere skibets sydvæg finder håndværkerne rester af kalkmalerier ...
... og en kalkmaleriekspert fra Nationalmuseet, Birgitte Faurhøj Olsen, bliver tilkaldt for at bese og vurdere.
De fundne kalkmalerier er kun enkelte rester, som ikke har nogen væsentlig kunstnerisk værdi, så der er ingen grund til at drage dem frem. Men nu skal det findes ud af, hvordan de kan dækkes til igen uden at tage skade.
11. november: I det "fine senmiddelalderlige våbenhus" - som Nationalmuseetes eksperter kalder det - ser der ikke særligt fint ud lige nu. Mure og loft er blevet ryddet, så der er udsigt til mursætninger, revner og dårlige træspær. Men det siges jo, at det skal være skidt, før det kan blive godt.
I kirkeskibet er reparationsarbejdet i gang. I østenden er den ene murer i gang med at fjerne den yderste, mørknede del af fugerne mellem kvaderstenene i korbuen, så der kan komme nye, lyse mørtelfuger ...
... mens den anden murer i vestenden er i færd med at rappe de mange skader i væggen ud.
23. november: Byggemøde med arkitekt, håndværkere og menighedsråd.
I våbenhuset skrider tømrerens arbejde med at reparere og udskifte den miserable tagkonstruktion planmæssigt fremad.
I skibet har murernes arbejde med at reparere sydvæggen medført, at et gammelt tilmuret vindue har vist sig. Dermed stopper arbejdet, indtil Nationalmuseets eksperter har opmålt, fotograferet og beskrevet vinduet.
Kirkerenovering er ikke altid en moderne og højteknologisk beskæftigelse. Her er f.eks. i tårnrummet taget en god, gammel teknik i anvendelse for at komme et angreb af løbesod til livs: Komøg!
30. november: Der skal graves nogle centimeter af jordlaget i skib og kor for at give plads til det nye gulv. Derfor kommer Nationalmuseets arkæolog, Heidi Marie Møller Nielsen, som skal overvåge gravearbejdet, så der kan blive taget hånd om eventuelle historiske levn.
Al den jord, der graves af, bliver sigtet, så intet interessant forsvinder.
Heidi Marie og murerne er i gang med grave- og sigtearbejdet i koret.
Det er ikke så rasende meget, der findes - en hel del små potteskår, nogle mønter (hvoraf i al fald én nok er middelalderlig) ...
... og en teglsten med inskription.
Under jorden i koret finder man også et par kvadratmeter gammel gulvbelægning, bestående af genbrugsteglsten og -flisestykker. Den skal bevares, så rør til radiator mm. må til sin tid ledes udenom.
Alt bliver omhyggeligt registreret af arkæologen.

 

December 2010
3. december: Efter at der under arkæologens overvågning er gravet tilstrækkeligt jord af gulvet, køres der nu grus på, så det kommende gulv kan ligge fast.
16. december: Nu er der lagt et isolerende lag af leca-blokke, hvorpå det kommende teglgulv kan ligge solidt - uden at vippe! Her er det i våbenhuset.
Også i skibet er jorden dækket af leca-blokke. Det er lavet render, hvor der siden skal løbe rør til varme og el.
I koret omkring altret er forhøjningen støbt, hvorpå der formentlig sidenhen skal anbringes en helt ny alterskranke til afløsning for den gamle.

Og hele tiden foregår der reparation af væggene i kirken.
21. december: På sydvæggen i kirkens skib har hængt et epitafium over Jørgen Jensen Berg, som var præst i Vrå i 1700-tallet. Det er meningen, at epitafiet skal flyttes tilbage til sin oprindelige plads i tårnrummet - og i stedet i skibet give plads for et nyt kunstværk. Der er udarbejdet en skabelon, som viser, hvor meget epitafiet fylder, så man kan finde ud af, hvor der er plads nok til at hænge det.

 

Januar Februar 2011
1. februar: Mens sognepræsten har været på kursus i januar, er der virkelig sket ting og sager i kirken. Væggene er blevet pudset færdig og kalket, loftet er malet og gulvet er gjort klar med el- og rørinstallationer.
 Selvom der er vanskeligt at se p.gr.a. stilladset, er også loftet i våbenhuset færdigtømret og -malet og venter nu blot på at få de indbyggede spotlamper sat op.
I koret er murerne gået i gang med at lægge de gule teglsten, der skal være gulvdækning i hele kirken.
Arkitekt Erik Sørensen leder byggemødet med menighedsråd og håndværkere - en ordentlig flok!
I koret diskuterer man udformningen af den granitplade, der skal ligge som dække på alterbordet.
8. februar: Arbejdet med at dække gulvet i skibet med gule teglsten skrider fremad.

I koret er murerne i gang med at fuge mellem stenene.

15. februar: Byggemøde. Teglstenene i skibet er lagt - og der fuges.
Arkitekten aftaler med murer, tømrer og konservator, hvilken type behugning der skal bruges på alterbordets granitdække, og hvordan det skal udformes. Der skal bl.a. laves et lille hul i midten, dækket af glas, så man kan se ned til den middelalderlige helgengrav i alterbordet.
Der skal også tages stilling til, hvilken farve hynderne på bænkene i kirken og knæfaldet ved alterskranken skal have. Stofprøverne granskes.

I våbenhuset er spotlamperne i loftet blevet installeret.

 

Marts 2011
1. marts: I tårnrummet i kirkens vestre ende er malermester Ole Dissing i gang med at nymale orglet - med god, gammeldags linoliemaling.
Murerne er færdige med at lægge stengulvet, og nu er tømrerne i færd med at lægge trægulvet, der skal være under bænkene.
Det er et præcisionsarbejde at få skarret brædderne til, så de passer med den ujævne stenvæg.
11. marts: Trægulvet under bænkene er lavet færdigt - og bænkene placeret. De har alle været hos tømreren og er blevet rettet til, så siddekomforten bliver bedre - og hver femte bænk er blevet kasseret, så der bliver plads til benene. Og så har maleren grundet alle bænkene.
Efter at bænkene er placeret, installeres en radiator under hver bænk. Den vil lune en råkold vintersøndagmorgen!
Maleren har grundet bænkene hos tømreren, men nu skal de have den endelige malerbehandling i den rigtige grå nuance. Ole Dissing har prøvemalet den bagerste bænk.
Sammen med farvesætteren, Kurt Nedergaard, prøver maleren at ramme den rette farve. Skal der måske lige en dråbe rødt i?
15. marts: Byggemøde med arkitekt, konservator, håndværkere og menighedsråd - det 12. af slagsen. Kirkeværge Svend Glinvad hæver formanende pegefingeren - uvist af hvilken grund.
I koret er døbefonten kommet tilbage på sin plads og ud af sin beskyttende kasse.
Tømreren har lavet og opstillet den nye trappe til prædikestolen. Selve prædikestolen er - sammen med det øvrige historiske inventar - stadig opmagasineret hos konservatoren.
Der er også blevet fremstillet forskellige skabe, som venter på at blive installeret i våbenhus og tårnrum.
I våbenhuset står den nye indgangsdør klar til at blive sat ind i karmen.
22. marts: Vi er gået ind i den sidste måned forud for genåbningen af kirken, og tingene spidser til - mange håndværkere har travlt med mangt og meget. Her er mureren i færd med at få fastgjort prædikestolen i væggen. Det foregår i et plastiktelt for ikke at sprede murstøv overalt.

I koret er tømrerne ved at gøre klar til at montere alterskranken. 
Elektrikeren har hængt de nye lamper op i loftet i koret...

... og i tårnrummet ...

... og forsøger at holde styr på mylderet af ledninger i el-skabet.
Maleren er i færd med at behandle skabene, der skal stilles op i tårnrummet.
25. marts: Det historiske inventar ankommer til kirken fra konservator Kurt Nedergaards værksted. Her er det epitafiet, der hejses op på sin nye plads ved siden af orglet i tårnrummet.
I skibet er også krucifikset kommet på plads - og Kurt Nedergård foretager en sidste justering.

Den smukt ny-farvelagte prædikestol er stillet op - stadig beskyttet af plastik.
På et diskret hjørne af prædikestolen har konservatoren vist de lag af maling, som prædikestolen har haft, fra den blev til i 1618 og til nu - fra højre til venstre.

Mureren er i færd med at rengøre kvaderstenene.

27. marts: Epitafiet har fundet sin blivende plads på tårnrummets nordvæg.
Hvor epitafiet indtil nu har været placeret - på skibets sydvæg - skal der hænge et nyt glasmaleri af den færøske kunstner Trondur Patursson. Her er kunstneren og hans søn.
De to er i Vrå for at få glasmaleriet monteret i rammen og hængt op på væggen. Rammen må monteres færdig i kirkerummet, fordi den ellers ville være for stor til at kunne komme ind ad kirkedøren.
31. marts: Maleren har lavet en prøvestaffering af en bænkegavl. I løbet af de kommende dage skal alle 32 gavle have samme staffering.
Den nye bordplade til altret kommer på plads. Den er udhugget af svensk granit og udstyret med et lille hul, dækket af glas, så man kan se ned til helgengraven i alterbordet.

 

April 2011 - målet er nær!
6. april: I koret er alterskranken blevet monteret, og maleren er i færd med at færdiggøre malerbehandlingen. Alterskranken har fået samme grå nuance som det øvrige inventar - hvilket faktisk har pyntet betragteligt på den.
Skabet på bukkene skal stå oven på brandboksen bag altret.
I den anden ende af kirken står lydmandens apparaturboks klar til at blive installeret i de nye skabe.
Og midt i kirken arbejder tømrerne med at få fastgjort salmebogshylden.
Fra rummet under prædikestolen strømmer et virvar af ledninger til lyd, lys, projektor m.v. ud. Forhåbentlig har nogen styr på, hvor de skal ende!
8. april: Gardinmontøren er i færd med at fastgøre gardinstænger i vinduerne.
Men ellers er denne dags store projekt at få Trondur Paturssons kunstværk op at hænge på sin plads på skibets sydvæg. Der har været problemer med at få fat i de rigtige armaturer til lyskassen, men nu er de her - og elektrikeren er fra morgenstunden i gang med at få dem installeret.
Det store glasmaleri er blevet sat fast i jernrammen med silikone, og her trilles det ned til sit bestemmelsessted - mens Trondur foretager de sidste justeringer.
Glasmaleriet er lavet på 8 mm tykke glasplader, og sammen med rammen vejer det et par hundrede kilo eller mere - så det er ikke noget, man bare smider rundt med. Der skal lægges kræfter i.

Så er man ved at være klar til få glasmaleriet på plads i lyskassen.
Med en elevator hejses billedet i vejret, mens Patursson junior t.v. og Lars Odgaard t.h. balancerer og dirigerer.

Den sidste split smutter på plads i hængslet ...

... og så hænger kunstværket der. Imponerende og smukt!Glasmaleriets tema er: Påske og opstandelse. I midten ses en Kristusfigur, der har opstandelsens lys omkring sig - i den fantastiske blå farve, som er Trondur Paturssons kendemærke.
Imidlertid kommer det kun til at hænge her en tid. Den opmærksomme iagttager vil kunne se, at der i glasset under Kristusfiguren er en sort streg. Den skyldes, at den nederste af de to glasplader knækkede, mens Trondur arbejdede i kirken med at få pladerne sat i ramme. De to stykker blev limet sammen med silikone og installeret i rammen, sådan at vi trods alt har et kunstværk at se på i kirken. Senere på året vil Trondur i sit atelier på Færøerne lave en ny udgave af motivet, som så til efteråret vil erstatte det nuværende.
12. april: Det 14. - og sidste - byggemøde med arkitekt, håndværkere og menighedsråd. Det er de små detaljer, det drejer sig om på dette sene tidspunkt.
Imens lægger maleren sidste hånd på bænkegavlenes staffering med bladguld.
14 april: Lysekronerne ankommer - nypudsede - fra gørtleren og hænges op i kirkeskibet. Desværre har ingen tænkt på, at den bagerste krone hænger ud for det nye kunstværk - så den skal vi have flyttet lidt længere mod vest ved lejlighed.

 

Til toppen

cookie information