Vrå kirke

Kirken er bygget i den første del af det, man kalder den romanske byggeperiode, tiden fra først i 1100-tallet til midt i 1200-tallet.

Den store kirke - med metertykke kassemure, tilhugne granitkvadre over en skråkantsokkel på ydersiden, kløvede marksten på indersiden - blev bygget på den bare mark.

Den nuværende Vrå by skylder den østjyske længdebane sin eksistens, så den kan ikke føre sin historie længere tilbage end til 1871, hvor jernbanen mellem Ålborg og Frederikshavn blev åbnet.

Før da bestod Vrå sogn af 4 små landsbyer: Sønder Vrå, Gadehusene, Nørre Vrå og Borup - og midt imellem dem altså kirken og præstegården.

 

 

Kirkens brudstykker af en granitsøjle, et fodstykke med et indhugget kors og et hovedstykke med bladornamentik.

 

 

Den gamle kvindedør i nordsiden anvendes nu som indgang, mens den tilsvarende mandsdør i sydsiden er blevet tilmuret. Dens oprindelige placering er markeret udvendig dels ved denne trædesten, dels ved at skråkantsokkelstenene mangler på dette sted.

 

 

I en stor kvadersten i skibets udvendige nordvæg er indhugget en trekant. Det kan muligvis være stenhuggerens "signatur" under sit værk, men kan sandsynligvis også have en religiøs betydning.

Trekanten er symbolet på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd, og den indhugne trekant gør det synligt, at denne bygning er den treenige Guds hus: her er det guddommelige nærværende.