Om kirkerne

Vrå Kirke

Kirken er åben for besøgende dagligt fra kl. 10 til 17.

Kirken er bygget i den første del af det, man kalder den romanske byggeperiode, tiden fra først i 1100-tallet til midt i 1200-tallet. Den store kirke - med metertykke kassemure, tilhugne granitkvadre over en skråkantsokkel på ydersiden, kløvede marksten på indersiden - blev bygget på den bare mark. Den nuværende Vrå by skylder den østjyske længdebane sin eksistens, så den kan ikke føre sin historie længere tilbage end til 1871, hvor jernbanen mellem Ålborg og Frederikshavn blev åbnet. Før da bestod Vrå sogn af 4 små landsbyer: Sønder Vrå, Gadehusene, Nørre Vrå og Borup - og midt imellem dem altså kirken og præstegården.

Kirken renoveret indvendig i 2010/2011.

Kirkens brudstykker af en granitsøjle, et fodstykke med et indhugget kors og et hovedstykke med bladornamentik.

Den gamle kvindedør i nordsiden anvendes nu som indgang, mens den tilsvarende mandsdør i sydsiden er blevet tilmuret. Dens oprindelige placering er markeret udvendig dels ved denne trædesten, dels ved at skråkantsokkelstenene mangler på dette sted.

I en stor kvadersten i skibets udvendige nordvæg er indhugget en trekant. Det kan muligvis være stenhuggerens "signatur" under sit værk, men kan sandsynligvis også have en religiøs betydning. Trekanten er symbolet på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd, og den indhugne trekant gør det synligt, at denne bygning er den treenige Guds hus: her er det guddommelige nærværende.

 

Em Kirke

Den lille, romanske kvaderstenskirke i Em er bygget i 1100-tallet. Efter en brand i 1300-tallet blev kirken genopbygget - formentlig ved lokale kræfter uden professionel ledelse, idet store mellemrum mellem granitkvaderne, navnlig i skibets nordmur, blev udfyldt mere eller mindre tilfældigt med munkesten.
Udvendig i skibets sydmur er indmuret en kvader med relikviegemme, en såkaldt "helgengrav", og foran indgangsdøren er oprejst en stor granitsten med plan overflade - begge dele formentlig rester af det oprindelige alter.
Tårnet, hvis underrum fungerer som våbenhus, er sengotisk. Det er bygget i munkesten, men blev skalmuret i 1868, hvorfor dette årstal står med murankercifre på tårnets sydmur.
I 1555 blev kirken, formentlig på grund af slet vedligeholdelse, dømt til nedrivning ved et "klemmebrev" fra Kristian III. Men sognets beboere sendte en delegation til kongen for at bede for deres kirke, og resultatet blev, at bestemmelsen om nedbrydning blev ophævet i 1558.

Nis Gertsen (1876-1958) var en lang årrække førstelærer ved Em skole og havde et indgående kendskab til sognets historie. I 1949 skrev han en beretning om Em kirkes historie, som nu ligger i præsteembedets arkiv. Læs Gertsens beretning nedenfor.

 

 

 

Kirkebilen

Sogneby Kirke har en aftale med Sogneby Taxa, så har du brug for at blive hentet til en gudstjeneste eller et kirkeligt arrangement så ring på telefon 27 87 72 82.