Gudstjenestens liturgi Vrå kirke

Liturgi

Gudstjenestens forløb i Vrå kirke

Rækefølge Hvad der sker Hvordan det sker
I.​ KIRKEKLOKKER afsluttende med 3 x 3 bedeslag
II. PRÆLUDIUM v. organisten
III. INDGANGSBØN v. kirkesanger
IV. INDGANGSSALME v. alle
V. HILSEN (salutation) Præsten: 'Herren være med jer!'
Menigheden: 'Og med din ånd!'
VI. INDLEDNINGSKOLLEKT (bøn) v. præsten - afsluttes med fælles 'amen'
VII. LEKTIELÆSNING v. præsten - menigheden rejser sig
VIII. SALME v. alle
IX. EPISTELLÆSNING v. præsten
X. TROSBEKENDELSEN synges i fællesskab og afsluttes med fælles 'amen'
XI. SALME v. alle
XII. EVANGELIELÆSNING menigheden rejser sig og synger 'Gud være lovet for sit glædelige budskab'
XIII. PRÆDIKEN v. præsten
XIV. KIRKEBØN v. præsten
XV. APOSTOLSK VELSIGNELSE v. præsten - menigheden rejser sig
XVI. MOTET v. kirkesanger eller kor - kun lejlighedsvis
XVII. SALME v. alle
XVIII. NADVER  
a. Præsten siger vendt mod menigheden
  Vor Herre Jesus Kristus siger: Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre, og den som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort. Jeg er det levende brød, som kommer ned fra himlen. Den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit legeme, som gives til liv for verden  
b. Menigheden og præsten synger DDS nr.: 321 v. 6
 

O kærlighed selv!
du rolige kilde for kræfternes elv!
du fylder med Frelserens gavmilde ord
velsignelsens kalk på det kristne Guds-bord;
o, vær du vor livdrik på jorden og bliv
vort evige liv!

 
c. Nadverbøn v. præsten (vendt mod alteret)
 

Opstandne Herre og frelser, du, som selv er til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom!
Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse
og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse.
Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter.
Gør os faste i det evige livs håb.
Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen.

Menigheden: ’amen’

 
d. Fadervor v. menighed og præst
e. Indstiftelsesord v. præsten - menigheden rejser sig
f. Uddeling menigheden går op til alteret og knæler
g. Bortsendelsesord v. præsten
h. Salme DDS nr.: 192 v. 7
  Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!
 
XIX. SLUTNINGSKOLLEKT (bøn) v. præsten - afsluttes med fælles 'amen'
XX. VELSIGNELSE v. præsten - menigheden rejser sig og afslutter med 3 x 'amen'
XXI. UDGANGSSALME v. alle
XXII. MEDDELELSER og UDGANGSBØN v. kirkesanger
XXIII. POSTLUDIUM v. organisten - menigheden bliver siddende